Så er vi klar igen... Noget spurgte om de sjældne opdateringer skyldes den den manglende aktivitet skyldes for lidt liv og oplevelser? Tanken er jo også nærliggende når jeg befinder mig i det mørke, triste Vestjylland (ikke en beretning uden i sviner af Jylland!), men faktisk har det været modsat... Jeg har besluttet kun at skrive en opdatering pr. uge, og sidste del af ugerne har på højskolen har det med at drukne i alkohol og tømmermænd... Jeg skal nok snart uploade nogle billeder på facebook!
Undervisningen
Hvis vi starter med det saglige, så har kørt hårdt på med Karl Marx og marxisme i denne uge.. En herlig ting, også selvom vi sku' igennem både Det Kommunistiske Manifest (som jeg allerede har læst en gang) og første kapitel i Das Kapital (heldigvis på dansk)..
Mandag havde vi et oplæg af Nanna Westerby (MF for SF), hyggeligt nok, for har stort set ikke snakket med hende siden valgkampen. Onsdag brugte vi på at følge med i det amerikanske valg, allerede dengang forudså vi at McCain ville vinde for republikanerne (og mon ikke politikens svar på en actionhelt går hen og gør det), holdet var til gengæld mere spændt på dysten mellem Clinton og Obama. Selvom de fleste regnede med at Clinton ville vinde ser det ud som om my man, Obama, er gået i offensive og har vundet alle valg her i weekenden.. Det er tæt, og bliver næppe afgjort for jeg er færdig hed på højskolen. Det skal lige sige har jeg har væddet en masse øl på at Obama nakker Clinton, så det håber jeg sgu han gør!
Festerne
Hvis vi skal gå lidt i dybden med de få situationer hvor der blev indtaget alkohol kan vi jo passende starte med tirsdag: drengene og jeg havde forskanset os i højskolen sauna og det blev til en del 'sauna-øl', prutteri og mandesnak, fan-fucking-tastic! Onsdag var der landskamps øl og så var de første 14 øl forsvundet fra kassen... Torsdag stod på den daglige 'Kom-godt-hjem-i-weekenden' fest hvor vi siger pænt farvel til dem der tar hjem i weekenden... Den tradition er allerede ved at blive afskaffet igen fordi nogle ikke kan holde til det fredag morgen og er ved at gå kolde igen gennem hele weekenden... Men så må de jo lade være med at deltage, jeg vil i hvert fald kæmpe for at vi bliver ved med torsdagsfesterne!
Fredag var der også dømt en god gang druk, men her gik jeg træt allerede kl. 2, så har ikke så meget at fortælle ud over at det var vildt, der var både gang i S Club 7, Aqua og en masse flødeskum der skulle rundt på folk! Lørdag startede skidt, efter to tabte ølspil fik jeg lov at bunde 2 x 5 cl. billig wiskey (læs: 65 kr./flaske) og var derefter en tur i hækken, men rutineret som jeg er, var det ikke noget der satte en stopper for udskejelserne! Vi foresatte videre ud i Esbjerg By Night og dansede det meste af natten væk på et tramper/tecno diskotek som hedder Pappas (whut the fuck?).. Men det var spass!! Gik i seng kl. 0615 som den sidste.. Endten går jeg kold som den første eller bliver som den sidste! Party hard!
Sladderen
Nogen har krævet at de fik sladder, og man skal jo give pøblen hvad de vil ha', so here goes (parents just don't wanna go here)!
Udover flødeskum fredag, er der efterhånden begyndt en del flirten i krogene, og kan vist heller ikke helt se mig fri fra en del (meget åbenlys) flirting med et par af pigerne.. Det bliv da også til en lørdagsscoring i weekend, så selvtilliden er helt i top.. Ikke kun på grund af det, men også fordi jeg er nærmest usårelig i alt fra bordtennis, billiard og boldfodbold!
Har desuden biografdater både i den her uge og i starten af næste, så tror efterhånden jeg er dækket ind - selvom man jo ikke skal se sig for god til at tage for sig af Jyllands store kolde bord...