Ja ja! Jeg ved jeg er bagud! :)

Det var sgu helt maerkeligt at vaagne op med toemmermaend efter sidste loerdags bytur! Den dejlig velkendte foelelse af, at vaere bagstiv naar man vaagner op kl. 12 til brunch efter man er kommet hjem fra druk kl. 7...
I modsaetning til hvad jeg ville ha foretraakket blev det nu ikk en slappe dag. Kl. 13 sad Janne, hendes kaereste (Phillip), deres to venner (Mike og hans kaereste jeg paa ingen maade kan huske hvad hedder selvom jeg snakkede en del med hende) og jeg i en bil paa vej mod Jericho. Efter vi havde placeret Muren samlede vi Mohammed (endnu en ven af Janne) op.
Vi moedtes med endnu en tysker (Mathias) og hans svenske kaereste (hvis navn jeg har liiige paa tungen) i Jericho, og saa stod den ellers paa 4 timers hiking! Hvorfor planlaegger man saadan noget en dag efter druk?!?

Vi overleve nu alle sammen, selvom Phillip paa et tidspunkt var paa vej ude over kanten af klipperne da han skred i nogle loese sten. Det var lissom den action der kom ud af det, selvom munkene paa det kloster vi besoegte undervejs vilde vilde maend!
Minusset ved turen var mest at vi var noed til at koere en 20 kilometers omvej tilbage til bilerne fordi, at Mohammed og den palaestinensiske taxachauffoer ikke maat bruge de direkte veje. Veje forbeholdt bosaettere kunne ellers ha forkortet turen fra 28 til 7 kilometer...   

Har ogsaa vaeret en tur i Tel Aviv. Laekre laerke strande! Gid man havde haft en uge mere, hehe. Ellers massere af staal og glas, og for foerste gang paa turen foelte jeg mig ikke fremmedgjort naar jeg tog mine hoereboeffer paa og lukkede verden ude, mens jeg gik gennem byens gader. Det var sgu naesten som at vaere tilbage i Koebenhavn! Tel Aviv er hel klart stedet i Israel for de unge, smukke der er med paa moden!
Videre nordpaa til Haifa, som har et Eksperimentarium (og jeg er helt klart for barnlig til at holde mig vaek) og den bedste stemning man finder i Israel (ikke inkluderet Palaestina, red.). Arabere og joeder lever ganske fredeligt sammen her og byen baere praeg af en afslappethed som praeger mange universitetsbyer rundt omkring i verden. Hang ud med en del unge mennesker, og det er sgu bemaerkelsesvaerdigt hvor mange tanker de har gjort sig om konflikten (hvad entet jeg er enige med dem eller ej). Specielt i forhold til Jerusalem hvor alle absolut vil saette haardt mod haardt og Tel Aviv hvor der naermest er en ligegyldighed omkring det; saa laenge der bare bliver fred er det lige meget hvordan...

Fik besoegt den gamle historiske by Acra (Akko paa hebraisk), men der er ikke saa meget at fortaelle om den. Hyggelig arabisk havneby der desvaerre er blevet gjort til en turistattraktion og fyldt med turgrupper og Coca Cola reklamer.
Last stop blev Golan Hoejderne. Lejede en bil, bare fordi det var (nogenlunde) billigt og jeg savner sgu at cruise rundt i sommersolen! At jeg var ifoert min syriske landsholdstroeje (jaja, det var vel maaske nok en politisk statement) blev modtaget med blandede foelelser. De 'lokale' bosaettere var meget forarvede og truede med at skyde mig, de israelske turister fra Tel Aviv var komplet ligeglade og de arabiske landsbybeboere elskede det saa meget at jeg fik gratis frokost.
Udover underholdningsvaerdien i mit toej, er Golan hoejderne et utroligt flot omraade. Det bliver bare haemmet en del af enorme omraader med landminder, skoettegrave, bunkere og udbombede huse. En stor del er ogsaa i brug som IDF traeningsomraade. De landbyer (eller resterne af dem) syriske boender flygtede fra i '69 og '73 bliver pt. brugt som skydebane. Jeg var endda saa "heldig" at se en israelsk tank skyde et gammelt hus til grus...

Tilbage i Jerusalem har jeg saa ellers vaeret paa Museums besoeg af blandet standard. Alle museumerne var saadan ser okay, men de har bare allesammen omraader der er latterligt uinspirerende eller er lukkede eller saadan et eller andet der traekker ned i den samlede 'vurdering'...
Mens de naesten daglige ture til Ramallah bliver brugt i selvskab med Janne og hendes venner. Der blev ogsaa lige tid til at besoege Arafats grav og endnu en Bil'in demo hvor vi fik endnu mere taaregas og flere gummikugler end sidst (blev stadig ikk ramt af gummikuglerne), men ingen vandkanon...

Saa har jeg efterhaanden ogsaa faaet snakket med nogle ganske fornuftige israelere paa de sidste. Den mest interessante var en gammel, gammel mand jeg moedte ved et busstop. Han kom til Israel i 1940 som barn og kunne fortaelle fra samtlige krige og konflikter. Desvaerre kunne han ikke se nogen loesning paa den nuvaerende konflikt, palaestinenserne er for tykhudede og vil ikke kunne blive 'nedkaempet'. Som han sagde: "They have lived so long in terrible conditions, that they will be able to stand anything."
Samtidig mendte han at den israelske befolkning var blevet 'bloed' og havde ikke kunne leve uden moderne luksus, ligesom folk i resten af den vestlige verden.
Da snakken faldt paa terrorangreb/modstandskampen, kunne han(ikke overraskende) fortaelle, at det til dagligt ikke var noget befolkningen taenkte paa. "If you contantly affraid, you'll end up nuts!" En af de andre gode pointer han kom med var, at angrebene paa israel ikke laengere var paa civil (selvmodsbombere paa busser), men langt mere rettet mod militaeret og matriel (kidnapninger af soldater for at faa befried fanger og raketangreb skud i blinde som ikke er nogen: "seriously risks for the people"
Til sidst kunne han informere mig om at Knesset aabenbart er gennemkorrupt og, at den nuvaerende regering er mere eller mindre uduelig. Men mon ikke det skal ses i lyses af den seneste tids konflikt?
Under alle omstaendigheder boeger jeg mig i stoevet for 67 aars erfaring i Conflict Zone Palestine!

2 dage tilbage i Israel/Palaestina, 2 dage i Egypten og en dag i et fly, og saa er jeg sgu hjemme igen paa fredag kl. 2125....

Hvis jeg ser nogle danske flad i lufthavnen naar jeg lander saa braender jeg dem - saelg dem til DF i stedet...
INGEN DANSKE FLAG TAK!!