Rute:
Graensen til Syrien -> Amman -> Doedehavet -> Amman -> Doedehavet -> Mt. Nebo -> Amman -> Jerash -> Amman -> Karak -> Ma'an -> Wadi Musa/Petra -> Wadi Rum -> Aqaba -> Baaden til Egypten

Asks tanker:
Jordan har indtil videre vaeret det mest turistede land paa vores tur (selvom det uden tvivl bliver overgaaet af Egypten og Israel/Palaestina), men med god grund! Turistattraktioner som Petra og Wadi Rum er let tilgaenlige - og utrolig flotte, mens turistfaelder som Jerash og Det doede Hav, goer at for at blive hoert!
Landet er et underligt mix af flinke mennesker (selv taxichauffoerende proevede sjaeldent at snyde os) og interne konflikter. Ikke store konflikter, men ting som korruption og kulturelle forskelle mellem, originale jordanere, palaestinensere (som stadig mangler basale rettigheder i Jordan) og beduiner kan i loebet af et splidtsekund rive det fredelige kongerige fra hinanden. Og jeg frygter, det sker hvis der paa noget tidspunk kommer en holdbar fred mellem Israel og de arabiske lande. For pt. overskygger den konflikt alt andet i Mellemoesten (en ydre fjende giver indre sammenhold som man siger). Tidligere har masakre paa palaestinensiske flygtninge og kongemord sat sine praeg paa landet, mens terrorbomber i 2005 og 2006 har rystet landet i nyere tid. Ligesom den begyndede demokratiproses vil kunne skabe problemer i fremtiden.
Det betyder maaske, at en af de vigtigste fredsskabende brikker i Palaestinakonfilkten, den jordanske konge, skyder sig selv i foden hvis det lykkes ham, at skabe fred i Palaestina.
Apropos den jordanske kongefamilie skal det lige naevnes at den 34-aarige jordanske dronning maa vaere den laekreste MILF i Mellemoesten og helt klart verdens laekreste dronning!

Nicolais tanker:
Jordan er et fredeligt land, der er placeret midt i ustabil region - med landegraenser til Israel, Palaestina, Syrien, Irak og Saudi Arabien forstaar man, at de jordanske graensevagter er dem, som har tjekket os, vores bagage og transportmiddel mest hidtil paa turen. Befolkningen virker mere tilbageholdende og langt mindre frembrusende end f.eks. syrerne, hvilket nok er en af grundene til den mere stabile situation i landet. Det er samtidig ogsaa mere vestligt end sin nordlige nabo, med store resorthoteller og internationale mad- og drikkekaeder i massevis. I Jordan stoedte vi ogsaa for foeste gang siden Dubai paa store grupper af turister, der er tiltrukket af nogle af landets fantastiske turistattraktioner.

Oeverst paa listen er naturligvis nabataerernes fantastiske by, Petra. De flotte indhuggede templer, grave og huse i en endnu flottere landskab efterlader et varigt indtryk - desvaerre deler man indtrykkene med de mange (set i forhold til turen som helhed) turgrupper, som huserer stedet. Anderledes roligt og tilsvarende smukt er Wadi Rum; en jeeptur gennem oerkenen kan saerdeles varmt anbefales, de majestaetiske klipper, der taarner sig som isbjerge i et stort sandhav, skifter farve alt efter solens position, og efterlader ligeledes en stort indtryk. Selvom min svoemmetur i Doedehavet blev kort, var det stadig nok til, at jeg kan bekraefte, at det er ligesaa utroligt, som man siger: man flyder, som om det var det naturligste i verden, at mennesker skulle flyde ovenpaa vandet.
Jordan kan varmt anbefales til de, som frygter at Syrien og Libanon er for turbulente at besoege - og et land man ikke skal undgaa, hvis man er igang med en mellemoesttur.