Karak:
Efter nogle dage, hvor vi havde brugt Amman som base for ture, var det endelig tid til at tage sydpaa. Jordan har tre sydgaaende motorveje, hvor den midterste, Kings Highway, skulle vaere den mest interessante - og det er da ogsaa paa denne, at den gamle korsridderborg og - by Karak ligger. Hvis det ikke var for historien, ville hverken byen eller borgen have vaeret synderligt interessante, men fordi et af de stoerste slag mellem korsridderne og Saladins haere fandt sted netop her, giver det pludselig en masse action, naar man gaar rundt paa ruinerne af borgen. For findes der noget sjovere end middelalderkrig? (Retorisk spoergsmaal, og ja! Vi er godt klar over at det er lidt noerdet...)

Petra (Wadi Musa):
Efter at have spenderet aftenen i Karak, tog vi naeste dag en bus til Wadi Musa, byen er i sig selv fuldstaendig uinteressant, men den er "gateway to Petra". Til de, der ikke skulle kende Petra i forvejen (fy, skamme jer), kan vi fortaelle et ruinerne er blevet brugt som sceneri i en del film, bl.a. Indiana Jones. Og at stedet deltager i en internetafstemning om, hvad der skal vaere verdens nye 7 vidundre (efter de fleste af de gamle jo er gaaet i stykker). 
Foerste aften i Wadi Musa blev brugt paa afslapning - vi haabede paa at kunne se Indiana Jones-filmen optaget i Petra, men desvaerre har de lige i oejeblikket problemer med deres nye DVD (hmfpr..).

Dagen efter satte vi tidligt ud for at se Petra: efter en dyr indgang - omkring 500 kr for 2-dagesbillet for os 2 - kunne vi endelig bevaege os ind i Siq'en, som er en slags mini-Grand Canyon, hvor man gaar inde i mellem hoeje stejle klippevaege og foeler sig megalille. Enkelte steder i Siq'en er der udgravet nogle statuer eller lignende, men den rigtige beloenning kommer, der hvor Siq'en slutter, efter cirka halvanden kilometers gang, og afloeses af "the Treasury", som er Petras vel-nok mest kendte monument - et overordentligt flot tempel udgravet i klipperne.
Fra Treasury gaar man ind i selve Petra, hvor Nabataererne (folk der levede for meget lang tid siden), som grundlagde Petra, har udgravet utallige utroligt smukke huler, som baade fungerede som templer og boliger. Paa trods af hulerne er Petras stoerste sevaerdighed en utroligt smuk og underholdelne natur, og man moeder nogle utroligt fascinerende klipper og wadier, naar man vandrer rundt i omraadet. Det er jo rent faktisk sjovt bare at gaa rundt i landskabet, nogen kalder det 'hiking'. Noget vi normalt kalder 'nederen', men her gav det faktisk mening...

Klipperne i Petra er delt med en stor dal i midten, hvor romerne selvfoelgelig har skullet bygge en soejlegade (hvorfor SKAL der vaere soejler alle steder?) og et par templer, der dog ikke er specielt velbevaret. Paa den anden side af dalen fandt vi endnu flere indgravede ruiner, og eftersom vi var staaet tidligt op (wow!), saa havde vi masser af tid til at gaa op til til Monastery, som er endnu en af Petras store attraktioner. Den lange tur op af totusinde aar gamle stentrapper, som i oevrigt byder paa fantastisk sceneri, goer Monastery speciel, fordi man virkelig foeler man har gjort noget for at komme derop, beloennelsescenteret i hjernen opfoerer sig ligesom, naar man har spist chokolade, wee!.
Fordi vi havde koebt et todages-pas, valgte vi ikke at se mere af Petra den foerste dag, og gik hjem nogenlunde samme vej som vi kom.

Aftenen blev brugt paa hotellet, hvor vi udvekslede erfaringer med en masse andre rejsende - her blev vi bl.a. anbefalet at tage turen gennem den lille Siq, som er en anden indgang til Petra, lige ved siden af den "rigtige" Siq. Saa vi tog dagen efter gennem den lille Siq - og heldigvis for det; i modsaetning til resten af Petra, som er ret turistet sammenlignet med det, vi hidtil har set (aka. man kan ikke gaa nogen steder uden at irriterende tyske, italienske, japanske (selvfoelgelig!!) ect. turgrupper med guide kommer vadende, dovne og fede), var her overhoved ingen turister. Det haenger maaske sammen med det skilt, der stod i starten af den lille Siq "Walking beyond this point without a guide is highly dangerous" - men det stopper jo ikke os, og udover det faktum, at der var utroligt smalt nogle steder (vi var noedt til at gaa med siden til), og at vi maatte hoppe ned fra nogle stejle klipper fra tid til anden, var det maaske lidt overvurderet. Ask slog selvfoelig anklen, klodset som han er, efter et spring hvor "der allerhoejest er 3 meter ned til klipperne" uden at det dog saenkede vores tempo det mindste. Det er maaske ogsaa fordi der er gaaet betaendelse i Nicolai saar fra Det doede Hav (laes: manden maa ta antibiotika for ikke at faa blodforgiftning), og vi derfor ikke satte et rekordtempo med den maade Nicolai haltede rundt paa... 
Efter et par timer kom vi i hvert fald ud af den lille Siq, og fik en stort omraade af Petra helt for os selv. Der blev vi selvfoelig noedt til at kigge lidt rundt og klatre lidt rundt i klipperne, inden turen gik tilbage til de turistede omraader, vi ikke fik set dagen forinden. Det inkluderede en del grave, som alle staar relativt velbevarede. Efterfoelgende gik vi igen vaek fra turiststroemmen, og klatrede mellem klipperne til det saakaldte High Place of Sacrifice, hvor vi chillede i et stykke tid (velfortjent efter en klatretur paa 1100 meter). Vi besluttede os for, at det var Petra for denne gang, og satte mod udgangen, saa vi kunne faa en oel i Cave Bar at nyde dagen paa. Cave Bar er udhugget i en 2000-aar-gammel Nabataer-grav, hvilket goer det hele til en ret unik oplevelse...
Er vist nok foerste gang vi drikker oel i en grav... Ud over at der er nogle huller i Asks hukommelse omkring hvad det nu praecis var han lavede paa Veksoe Kirkegaard d. 12/05/2005 kl. 0135 ;)

Planen for de naeste par dage er at tage til det smukke oerkenlandskab ved Wadi Rum. Oerkensafari i jeep!!! Bliver det bedre?? Derefter krydser vi nok graensen til Israel ved Aqaba/Eilat. Men det kan jo sagtens naa at aendre sig....