Baalbek:
Mellem to bjergkaeder - Mt. Libanon- og Anti-Libanon-bjergkaederne - ligger den smalle Bekaa-dal, hjemsted for Hizbollah, de dejlige mennesker. Det er ogsaa her de imponerende ruiner fra den romerske by Heliopolis ligger - men mere om dem senere!

Fra Beirut tager det omkring 2 timer at komme til Bekaa-dalen; en tur der gaar op over den taagede Mt. Libanon-bjergkaede, foer en frodig dal badet i solskin dukker op. I bussen faldt vi i snak med Bilal, der bor i Baalbek, paa trods af hans naermest ikke-eksisterende engelsk, fik han os inviteret paa kaffe i hans hus i udkanten af byen. Inden da fik han vist os ruiner fra israelske bombninger, byens park og flod (Al-Ain) og den cafe, han ejer. Langt om laenge kom vi op til huset, hvor han fik os gelejdiget ind i en stue med en kaempe syrisk taeppe paa gulvet, en braendeovn midt i det hele og store klunkestole og -sofaer ude langs vaeggen. Her fik vi arabisk kaffe (der er staerkere end ekspresso og tykkere end olie), og snart efter kom familien dryppende ind - en efter en. I huset bor aabenbart tre soestre, der alle er gift med hver sin mand - vi tror en af dem er gift med Bilal, men vi fandt ikke ud af det. De havde ogsaa et par boern - og da vi fik sagt hej til den udvidede familie, blev vi ogsaa budt paa laekkert shawarma! Eftersom ruinerne lukkede ved solnedgang, blev vi desvaerre noedt til at gaa - Bilal insiterede dog paa at koere os derned. Inden da skulle vi dog hilse paa hans kone (eller datter)?! Hans engelsk var som sagt ikke saa godt, saa vi kommunikerede mest vha. tegn.
Efter besoeget koerte vi saa endelig ned til ruinerne, hvor vi blev sat af, efter at have takket ham inderligt, og givet ham 5 danske kroner. Han maatte bare have en souvenir, og vi havde ikke rigtig andet.

Ruinerne i Baalbek er ufatteligt imponerende - nogle er fantastisk velbevarede og enormt store! Da vi kom saa sent, betoed det, at vi bogstaveligt talt havde hele ruinkomplekset for os selv! Det hjaelper paa fantasien, og man kunne nemt forestille sig, hvordan det hele saa ud dengang. Bacchus-templet, som ogsaa er kendt som det 'lille' tempel er alt andet end lille - derfor har det store tempel, som der desvaerre kun et par sojler tilbage af, ogsaa vaeret koloenormt stort. Man undres over, hvordan de kan have bygget det dengang uden alle de hjaelpemidler, man har i dag.
Vi brugte et par timer i ruinerne, og havde planlagt at slutte af i sitets museum - vi fandt dog ud hurtigt ud af at det var lukket - ligesom sitet i oevrigt - hvilket betoed at vi var spaerret inde i Baalbek.. Ikke det vaerste sted (hvis det ikke var saa forbandet koldt!). Vi fik dog heldigvis fundet en sideudgang, hvor der endnu var lidt personale, og vi kom ud til selve byen igen, hvor vi hurtigt fangede en minibus tilbage til Beirut.

Tyre:
Taet ved den israelske graense ligger byen Tyre, byen blev relativt haardt ramt ved den seneste israelske bombadementer, men centrum stod dog nogenlunde helt. I byen ligger ogsaa en palaestinensisk flygtningelejr, som vi dog ikke fik besoegt. Lige over for den ligger resterne af det gamle Tyre, der i antikken var en ret velanset havneby. I begyndelsen virker sitet ret smaat, isaer set i sammenligning med Baalbek, som vi saa dagen forinden - men naar man kommet et par hundrede meter ind aabner der et kaempe hippodrome (hestevaeddeloebsbane) med saerdeles velbevarede tribuner og et flot vue udover byen. Baalbek var en del mere kompakt og virkede mere til at huse templer, mens man i Tyre mere fornemmer en by. Lidt makabert er det, at man i omraadets grave kan finde massevis af knogler... vi tror/haaber, at det er arkaeologerne, der har lagt dyreknogler ned i dem for effektens skyld!
Ligesom i Baalbeck havde vi hele stedet for os selv, faktisk var vi de eneste turister den dag (fik vi af vide), saa igen var der fri leg i omraadet. Det betoed selvfoelgelig at der skulle kravles paa og i alt det vi kunne (billederne siger vist det hele).

Det arkaeologiske omraade i Tyre fordeler sig paa tre omraader, hvoraf kun to er aabne for offentligheden. Det andet omraade er havnedelen, hvor der en masse soejler knejer sig op langs de gamle gader, og der ligger resterne af en flot romersk bad. Da vi kom ned til resterne af de hhv graeske og egyptiske havne, blev vi moedt af en venlig engelsktalende mand - han fortalte et par anekdoter om stedet, inden han fik os sat ned, saa vi kunne se hans samling af aegte romerske moenter. Ask faldt lukt i turistfaelden og investerede i en flot moent fra Baalbek, som selvfoelgelig er aegte efter Asks bedste overbevisning (eller noget...).
Herefter skulle turen gaa videre forbi det gamle kristne kvarter, inden vi havde planlagt at tage minibussen over Sidon tilbage til Beirut. Kort efter kom endnu en moentsaelgende mand forbi - da han snakkede tysk (generelt set er der overraskende mange hernede, som kan tysk!), skulle Nicolai selvfoelgelig snakke lidt med ham, og det endte med, at han foerte os ned i de ruiner, som officielt er lukket for offentligheden, hvor han viste sin samling af moenter. Vi maatte dog fortaelle ham, at vi allerede havde koebt en, og ikke var interesserede i flere - han var dog utrolig venligt, og viste os vejen til minibussen og sikrede os, at vi ikke blev snydt. Hvorfra turen gik hjem til Beirut igen.

Nu er der heller ikke flere ruiner tilbage i Libanon som vi ikke har set, og det er maaske ogsaa meget godt. Specielt er Ask blevet en smule traet af dem!