Onsdag morgen kl.8 blev vi hentet af en engelsktalende guide som hed Louis og en chauffor (Carlo). Vi korte nordostpaa ud i en nationalpark, hvor nogle indianermand stod og ventede med lange kanoer ved bredden af en af de floder som bringer vand til Panamakanalen. Kanoerne er lavet af udhulede trastammer. Vi blev sejlet et stykke op ad floden og lagde til nedenfor en landsby. Vandstanden er meget lav i ojeblikket saa vi skulle op ad nogle stejle lerede skranter, hvor indianerne havde lagt nogle trabradder til at gaa paa.
Indianerne har tidligere levet alene i familier, som rydde en del af regnskoven hvor de dyrkede grontsager og jagede dyr til eget forbrug. Men efter der blev lavet nationalparker til at bevere regnskoven, blev indianerne nodt til at flytte sammen i landsbyer og de blev opfordret til at leve af turisme. Deres fode bestaar nu mest af fisk, da de ikke maa jage dyr langere. De har saa genoptaget deres gamle haandvark og salger tingene til turisterne.
Paa billederne kan I se noget af det vi oplevede i indianerlandsbyen.
De skorter som mandene barer og kvindernes overdele er lavet af perler.
Det var en rigtig spandende dag Birgit og jeg havde hos indianerne. Vi havde den engelsktalende guide for og selv og han kunne ogsaa fortalle meget mere om Panama og landets historie.
I gaar var vi med Kanaltoget til Colon Det var en meget smuk tur hvor morgensolen glimtede i nogle speglblanke soer paa vejen. Resten af dagen korte vi med Sandrine til ruinerne af den borg, som hvde beskyttet indmundingen til floden, og derefter til Portobello hvor vi fik Kaffe hos Michelle, som er franskmand. Han er sejler hertil i en lille sejlbaad og bor nu her. Han laver nogle flotte smykker og fungerer ogsaa som guide for franske turister.
Karlig hilsen
Jette
Panama
