Det er dejlig billigt at flyve med Air Asia saa vi lagde vores rejseplaner lidt om efter deres ruter og floej fra Kuala Lumpur til Siem Reap istedet for at kaempe os op igennem Thailand ad landevejen. Midt i junglen lige nord for byen ligger Cambodjas kulturelle skatkammer, tempelruinerne omkring Angkor Wat. Paa en eller anden maade kom vores kalendre til at passe sammen, saa vi fulgtes rundt med Michelle og Fyl som vi ogsaa rejste rundt i Kina med. Fyl havde vaeret her foer for et par aar siden, men viste sig som en tvivlsom guide der havde svaert ved at huske noget som helst. Vi havde ham foerst mistaenkt for bare at have vaeret i Disneyland istedet, men blev til sidst overbevist om at han nok bare havde boet her i et tidligere liv som tempelpraest, og der er altsaa sket en hel del siden de byggede templerne for tusind aar siden. Der er en del der er gaaet ret meget istykker ;-)

Vi flyttede ind paa Red Lodge, et guesthouse i en rigtig hyggelig gammel villa med hoejt til loftet en kort gaatur fra centrum. Byen lever af turismen,men er faktisk ret charmerende og spaekket med smaa hyggelige restauranter og barer. Maden er en god blanding af det lokale khmer koekken og thailandsk, indisk og vestlig mad, alt sammen til meget faa penge. De lokale er flinke og hjaelpsomme og selvom man konstant bliver overfaldet af horder af tuktuk-chauffoerer, er det aldrig ubehageligt. De smiler og har sans for humor.

Foerste dag lejede vi cykler i og koerte afsted gennem byens halsbraekkende trafik mod templerne lige nord for byen. Templerne er bygget i tiden mellem aar 900 og 1200, hvor Angkor var hovedstad i det dengang enorme Khmer rige. Byen havde dengang 1.000.000 indbyggere. Omraadet er enormt og templerne utallige. De store templer var byer i sig selv, men kun guderne havde ret til at bo i huse af sten, alle andre bygninger blev opfoert i trae og er derfor forsvundet. Templerne er meget forskellige, men den overordnede plan er altid meget enkel og stram. Taet paa er arkitekturen til gengaeld meget kompleks og ret uoverskuelig i sin sammensaetning i forhold til klassisk europaeisk bygningskunst. Arkitektur og skulptur flyder fuldstaendigt sammen. Det er alt sammen meget spaendende for de to arkitekter. Vi brugte hele dagen paa omraadets mest beroemte attraktion: Angkor Wat, verdens stoerste tempelkompleks. Forventningerne var store da vi krydsede broen over den gigantiske voldgrav der indrammer templet, men blev opfyldt til fulde. Templet er omkranset af overdaekkede gange, gallerier, der hele vejen rundt, flere kilometer, er udsmykket med relieffer der viser alt fra sagn til hverdagen for 1000 aar siden i Cambodja. Selvom templet er restaureret er det noget af et halsbraekkende eventyr at klatre rundt i det. Trapperne er isaer direkte doedsens farlige, men beloenningen paa templets oeverste etage, der foer var forbeholdt ypperstepraesterne, er det hele vaerd. Templerne blev oprindeligt bygget til aere for de hinduistiske guder, men blev senere lavet om til at vaere buddhistiske. Det er meget forvirrende. Nogen gange har de simpelthen hugget elefanthovedet af hinduguden Ganesha og erstattet det med buddhas hovede. Det var egentlig dejlig luftigt at cykle om dagen, men hjemturen blev lidt af et mareridt. Vi havde sluttet dagen af med at se solnedgangen fra Phnom Bakheng templet, der ligger smukt paa en bakketop. Men solen gaar altsaa hurtigt ned i Cambodja, saa inden vi naaede bunden af bakken var det helt moerkt. Der er skam lygtepaele langs vejen, men de taender dem ikke! Saa vi koerte i baeldermoerke hele vejen hjem uden lys, kun med en ringeklokke til at advare store lastbiler og sindssyge tuktuk-chauffoerer.

Dagen efter hyrede vi en tuktuk til at koere os rundt hele dagen. En scooter traekker en ret saa komfortabel overdaekket vogn efter sig, hvor vi alle 4 fik klemt os ind. Vi koerte mod tempelbyen Angkor Thom der omkranses af en gigantisk bymur paa 3x3km. Ved hver af de 4 byporte flankeres broen over voldgraven af 54 statuer af guder paa den ene side og 54 statuer af daemoner paa den anden. Porten i sig selv var imponerende - et hovede med 4 kaempeansigter der roligt skuer ud over landskabet mod hver sit  verdenshjoerne. Midt i tempelbyen ligger det smukke Bayon tempel, der ikke ligner noget vi endnu har set. Tempelkomplekset indeholder et stort antal taarne som man efter at have klamret sig op af de mange trapper gaar rundt imellem i et labyrintisk forloeb. Det saerlige er at taarnene alle er udformet som firesidede ansigter ligesom over byporten. Alle ansigterne er forskellige og udstraaler ro og ophoejet fred. Tidligere paa dagen besoegte vi Ta Prohm templet (det er det fra Tomb Raider), der er kendt fordi junglen her har taget fuldstaendig over. Templet er halvt kollapset, kaotisk, en umulig labyrint og de enorme aeldgamle traeer har gnavet sig rundt om templets mure saa det ligner en evig kamp mellem gren og sten. 

Cambodja er et uhyre fattigt land. Overalt paa gaderne er der tiggere og de fleste er boern der forsoeger at saelge postkort, armbaand og guideboeger. Den ene ser mere udsultet ud end den anden og vi var meget i tvivl om vi skulle hjaelpe dem og hvordan. Men den lokale guide fortalte, at det foerst var efter turisterne var kommet at det var boern der begyndte at tigge, for dem vil turisterne hellere give til. Boernene kan tjene 10 gange saa meget paa at tigge som foraeldrene kan paa at arbejde i markerne, saa det er ikke den bedste udvikling at stoette. Istedet proever vi at give dem mad, men det er de selvfoelgelig ikke helt tilfredse med.

Tredje dag hyrede vi en bil med chauffoer til at koere os til et par af de mere fjerne templer. Koereturen gik gennem et landskab af rismarker og skove forbi smaa landsbyer med straataekte huse paa stylter. Banteay Srei templet kaldes for Angkors juvel, det er et af de seneste templer og udskaeringerne er smukkere og mere komplekse end nogen andre steder. Templet er ikke saerlig stort men til gengaeld meget overvaeldende i sin detaljering, der naesten minder om blanding mellem overlaesset barok og jugendstil. Herfra koerte vi til Banteay Samre templet. Vi havde ikke de store forventninger til det, men blev positivt overraskende. Tempelkomplekset er en spaendende labyrint og vi havde det hele for os selv. De eneste andre gaester var to drenge som gik og passede en lille flok vandboefler. Paa vejen hjem stoppede og kravlede til toppen af vi ved Pre Rup templet for at se solnedgangen. Templet her er massivt og bygget af mursten, saa det minder mere om et bjerg end et tempel man kan gaa ind i. 

Paa vej ud af byen havde Thue lagt maerke til en flot bygning, der naermest mindede om nyere schweizisk arkitektur. Chauffoeren sagde at det var et koncerthus, de havde plakater oppe med "Concert, free every saturday night", paa Red Lodge forklarede de, at det var gratis men at de gerne ville have donationer til godgoerende formaal, det var loerdag aften og vi ville gerne se et traditionelt khmer show. Et kvarter forsinket som altid (Michelle og Fyl er naesten vaerre end os selv) blev vi vist ind i den store sal hvor der lige var gaet en film igang paa biograflaerredet. Vi blev ret forvirrede, for filmen handlede om en saer schweizisk laege, Beat Richner, der spiller cello. Det var egentlig ikke en klassisk cellokoncert vi var ude efter. Filmen viste sig saa at vare halvanden time og handle om de boernehospitaler laegen har oprettet i Cambodja de sidste 15 aar. Det var saa overhovedet ikke det vi havde regnet med, men det var meget spaendende. Sundhedssystemet i Cambodja er naermest ikke eksisterende, korruption aeder alle pengene op og laegen er uhyre kritisk over for de etablerede hjaelpeorganisationers arbejde. Hans kontroversielle udgangspunkt er at hospitalerne i ulandene boer have samme standard som i den vestlige verden - at det intet nytter hvis patienten ikke faar stillet den korrekte diagnose. Hospitalerne er fuldstaendig uafhaengige og pengene kommer alle fra private donationer. Det lader til at vaere en rigtig god sag, se mere paa http://www.beat-richner.ch/.

Efter 3 dage var vi dejlig maette af at se paa templer. De var alle mere forskellige end vi havde regnet med og det var heldigvis noget mere afslappende komme rundt mellem dem end vi havde frygtet. Eneste problem er heden, det er ufattelig varmt og fugtigt og som Michelle sagde kunne man sagtens have brugt meget laengere tid mellem templerne hvis temperaturen var lavere. WE HOPE TO SEE YOU SOON AGAIN MICHELLE AND FYL!, det var rigtig skaegt at rejse rundt sammen igen, men de rejser videre rundt i Cambodja imens vi tager en smut til Thailand.