Kinas togsystem kan vaere noget af en proevelse. Paa den ene side er det en dejlig og nem maade at komme rundt i landet paa og togstationerne er utrolig velorganiserede. Alt andet er saert. Man kan kun bestille og koebe en togbillet fra den by man er i. Derfor findes der "selvfoelgelig" heller ikke returbilletter. Man kan foerst koebe billetter 5 eller 10 dage foer afgang, hvor de saa bliver revet vaek. Aftenen foer afgang er der et lille ekstra haab naar der frigives faa ekstra billetter. Det er derfor komplet umuligt at planlaegge sin rejse. Der er flere forskellige klasser: hard-seat, soft-seat, hard-sleeper og soft-sleeper. De foerste to er naermest en straf, for de fleste langdistancetog er nattog. Hard-sleeper er de mest attraktive fordi soft-sleeper er en del dyrere. Soft-sleeper er en aflukket kupe med bloedere senge og plads til 4. Hard-sleeper er en aaben togvogn fyldt med koejesenge i tre etager. Paa turen til Chengdu fik vi heldigvis pladser, men ikke i samme kupe. Fordi Thue ikke havde faaet lukket et oeje de andre gange vi havde rejst paa hard-sleeper, kravlede Marie op i oeverste hard-sleeper koeje i den ene kupe, imens Thue delte kupe med far, mor og onkel Wang i en soft-sleeper kupe i den anden ende af toget. Kina er jo et bette land, saa det viste sig at Erno og Chantelle som vi havde rejst rundt i Mongoliet med ogsaa var med toget og ogsaa havde faaet pladser i hver deres kupe. Sammen fik vi den tvivlsomme glaede af at opleve togets restaurantvogn. Udsigten fra toget var tilgengaeld fantastisk imens toget koerte imellem og igennem bjerge og dale paa den 18 timer lange rejse til Chengdu.

Chengdu er en stor, grim, moegbeskidt kinesisk storby, med et indbyggertal som Danmark. Vi forventede os ikke meget af byen, men glaedede os til at se Michelle og Fyl igen og komme udenfor byen for at se paa pandabjoerne, bestige Kinas hoejeste buddhistiske bjerg og se verdens stoerste Buddha statue.

Dagen startede skidt med at vores hostel glemte at hente os ved togstationen, og da vi selv havde fundet derhen havde de paa trods af vores reservation foerst et vaerelse klart 4 timer senere. Efter en god gang brok indlogerede de os istedet paa et godt kinesisk hotel overfor til samme pris og betalte for vores udgifter. Paa den maade fik vi proevet traditionel kinesisk morgenmadsbuffet, der byder paa tynd risvandgroed, kaal, groenne aeg, dumplings, kogt broed, varm maelk og forskellige nuddelretter.

Michelle og Fyl havde boet i Chengdu siden vi sidst saa dem i Beijing. De har venner i byen og havde lejet en fin lejlighed en hel maaned istedet for at rode med hostels. Eneste problem var at der ikke var nogen aircondition og det er mildest talt noedvendigt. Vi havde besluttet os for at saette tempoet lidt ned, saa de foerste dage gik med at haenge ud med dem, shoppe, se film, spise og drikke. Vi flyttede til Loft Hostel, som er det bedste hostel de to arkitekter har boet paa indtil nu. Det er en gammel fabrik i den indre by, der er omdannet til et super hostel for faa aar siden. Cafeen i stueetagen hedder oven i koebet Copenhagen Cafe og serverer danske specialiteter ud over de kinesiske, saa vi foelte os meget velkomne. Loft ligger i det eneste charmerende kvarter i byen vi fandt og havde et soesterhostel i en naerliggende gade. Det var lige modsat Loft og indrettet i en tudsegammel kinesisk hutong. Her sad en gammel kines og malede kaligrafi. Vi fik fik koebt et par meget tiltraegte vifter og et smukt kaligrafi. Den gamle kunne knap nok selv oversaette det til engelsk, det var de gamle skrifttegn, der ogsaa er meget aabne for fortolkning, isaer naar de oversaettes.

Lige uden for byen ligger Giant Panda Breeding Research Base, en kaempe park hvor kineserne imod alle odds har stor succes med at hjaelpe pandaerne med at yngle. Vi tog derud en tidlig morgen sammen med Michelle og Fyl for at vaere der til pandaernes spisetid. Bagefter gaar pandaerne i seng og sover resten af dagen. Det er lidt saert at besoege noget der ligner en zoologisk have med kun een dyreart, og maerkeligt at kunne komme saa taet paa saa sjaeldent et dyr. Men pandaerne saa ikke ud til at have noget imod det, de havde travlt med at spise bambus, og det stoerste problem er vist ogsaa, at de har svaert ved at saette pandaerne ud i naturen igen, fordi de er blevet vant til at faa maden serveret. Der var alt fra smaa nyfoedte pandaer i kuvoese til boernepandaer, teenagepandaer og voksenpandaer. Det sjoveste var de smaa pandaer der hujede rundt efter hinanden og dyrepasserne, det ligner smaa levende teddybjoerne med store motorik problemer.

Efterhaanden har vi fundet ud af, at kineserne har en anden opfattelse af hvad god opfoersel er end os danskere. Ikke mere hverken rigtig eller forkert, bare meget anderledes. De goer en stor dyd ud af at spytte paa gulvet, helst indledt af en hoejlydt harken. Selv soede mor Wang fik trukket skraldespanden hen mellem sine foedder og renset godt og grundigt ud i mund og svaelg. Affald og spyt skal ud af kroppen og gulvet taeller som skraldespand. Selv paa restauranter sidder kineserne og smidder kyllingeben og spytter direkte paa gulvet. Kinesernes akustiske smertegraense er ogsaa en del hoejere, saa de kan godt lide at raabe, skrige og broele paa restauranterne, i mobiltelefonen og alle andre steder. Der er svedende varmt udenfor, men de kinesiske maend har fundet en smart maade at lufte ud paa. Hvis man nu traekker det ene bukseben op til knaeet og ruller blusen op over maven er det jo pludselig knap saa lummert. Det er kun begyndelsen, og toiletforholdene er f.eks. ogsaa lidt anderledes end derhjemme...