Travelmarket England
Choose country:
 

Free Travellog

 

 
kran » Journals » Emeishan

Emeishan

Onsdag morgen tog vi bussen til Emeishan 130km og to timers koersel syd for Chengdu. Bjerget er med sine 3100m det hoejeste af Kinas fire hellige, buddhistiske bjerge. Bjerget er enormt og vejen til toppen har vaeret fyldt med templer og klostre siden de foerste blev bygget for 2000 aar siden. Vejen er lang til toppen, men der er gode trapper hele vejen op. Derudover er der tre busstop paa vejen, saa vi valgte en smutvej og tog bussen saa lang op vi kunne komme foerste dag. Det regnede kraftigt da vi naaede frem, saa vi indlogerede os paa et hotel taet paa. Planen var ellers at naa helt til toppen, sove paa et af klostrene og vaere klar til at se solopgangen over skyerne.



Vi havde ikke behoevet at stille vaekkeuret for klokken halv fem om morgenen bankede personalet paa alle doerene. En svaevebane klarer det sidste stejle stykke. Til gengaeld gled vi stille ind i en stor sky midtvejs mod toppen, saa oplevelsen blev noget anderledes end vi havde regnet med. Solopgangen gik i sig selv og udsigten er ogsaa lidt anderledes naar man ikke kan se haand foran sig. Det er en underlig oplevelse at staa inde i en sky paa toppen af et bjerg. Alt mere end en meter foran os forsvandt fuldstaendig i den stille taage. Paa toppen kunne vi pludselig ane noget kaempestort og gyldent foran os. Det viste sig at vaere en gigantisk statue af 6-tandede elefanter med elefantguden ridende paa sig. Inde i statuen var et vidunderligt tempel, forgyldt fra ende til anden med Buddha i midten. Det var meget koldt paa toppen, men heldigvis kunne man leje store farvestraalende dynejakker for faa penge.



Paa vej tilbage spiste vi morgenmad paa hotellet vi havde sovet paa. Vi kunne baade vaelge mellem nudler. Saa begyndte turen ned ad trapperne. Stort set alle de kinesiske turister tager med bus saa lang de kan komme, svaevebanen til toppen og ned igen og saa hjem med bus. Men den stoerste oplevelse paa bjerget ligger ikke paa toppen, men paa den lange afvekslende tur ned gennem kloefter, paa klipper langs toppen, gennem frodige skove og forbi de mange klostre og templer. Udsigten undervejs var bjergtagende. Vi gik tit imellem skyerne, hvor skyerne under os lignede soeer omkring bjertoppene der steg op imellem dem. Efter 8 timers vandring ned ad bjerget endte vi ved det store Wannian tempel. Baade klostre og templer er stadig i fuld funktion. Der var en smuk butik der solgte kaligrafier og vi fik et stort roedt billede med hjem med tegnene for "langt liv og lykke for os og vores familie". Paa vejene omkring templet myldrede det med nysgerrige aber, men vi fik sneget os omkring dem og tog bussen det sidste stykke ned til byen Baguo ved foden af bjerget.



Dagen efter havde vi begge to saa ondt i benene at vi maa have lignet et aegtepar paa 80, naar vi hjalp hinanden ned af trappetrinene paa hotellet. Saa det var nok en meget god ide at vi ikke ogsaa gik op af bjerget, eller valgte at tage en laengere og mere udfordrende tur ned. Vi tog bussen 30km oestpaa til byen Leshan som er beroemt for at have verdens stoerste Buddha figur staaende. Lige ud for byen stoeder 3 floder sammen. Mange skibe og mennesker er forsvundet i flodernes stroemhvirvler i gamle dage og det siges at munken Haitong startede udhugningen af den store Buddha i klipperne ud for flodernes samlingspunkt for at berolige vandene. Buddhaen er 71m hoej, selve hovedet er 15m og naesen 6m hoej. Saa den er stor. Der er to maader at komme taet paa kolossen, enten at bestige klippen og klatre ned og hen og op igen af den ved siden af buddhaen eller at tage en speedbaad hen til den, der stopper lige ud for et kvarters tid og droener tilbage igen. Vi valgte det sidste, for vores ben var stadig fuldstaendig ubrugelige efter bjergbestigningen. Man kan ikke se statuen foer baaden sejler omkring pynten og det kan ikke undgaas at give et sug i maven naar den enorme statue pludselig taarner sig op foran en. Mylderet af mennesker omkring kollossen giver et virkeligt godt billede af stoerrelsen. De tog 90 aar at faerdiggoere vaerket. Der var munken doed forlaengst, men vandene mildnet som oensket. Det kunne ogsaa have noget at goere med at alt byggeaffaldet fra statuen blev haeldt ned i floden og aendrede stroemmen. 

Journal info

Photos

  • Marie inde i skyen

  • Den Gyldne Tinde

  • Lotuslys

  • Loftet paa Den Gyldne Tinde

  • Bagdoer til Buddha

  • Den Gyldne Tinde

  • Templet paa toppen

  • Templet paa toppen

  • Templet paa toppen

  • Den hvide elefant med de 6 stoedtaender

  • Leidongping templet

  • Leidongping templet

  • Udsigt fra Leidongping

  • Kiosk med hellige varer

  • Udlejning af baerestole med baerere

  • Mmmm....toerret fugl

  • Vinterfrakkeudlejning

  • Haardt at vaere haandvaerker paa et bjerg

  • Imellem skyerne

  • Stadig haardt at vaere haandvaerker paa et bjerg

  • For mange trapper

  • Xianfeng -"Elefantens badested"

  • Abe ved Xianfeng

  • Sea of clouds

  • Endnu et tempel

  • Haardt at vaere hest paa et bjerg

  • Wannian templet set fra oven

  • Indgang til Wannian templet

  • Bodhisattvaen Samantabhadra paa sin hvide elefant fra aar 980

  • Wannian templet

  • Roegelse foran Wannian templet

  • Pigen der solgte os det store roede kaligrafi paa bordet

  • Aber paa taget

  • Marie udenfor Teddybear Hotel

  • Indsejling foran statuen

  • 71 meter hoej

  • Verdens stoerste Buddha statue

  • 8 meter finger

  • Den ene af vogterne

 
Travelmarket England
The travel search engine Travelmarket.co.uk searches across more than 1,000 websites to find the best and cheapest travels for you.