Rejsen fra Chengdu til Guilin tog 25 timer med tog. Denne gang havde vi plads paa "hard sleeper" sammen. Thue havde en underkoeje og jeg havde fornoejelsen af midterkoejen lige over ham - dejligt. Her kunne jeg naesten sidde op, hvilket var en klar forbedring i forhold til sidste togrejse hvor jeg laa i oeverste koeje og hele tider knaldede hovedet mod loftet, fordi der her ikke er meget mere plads at boldtre sig paa, end hvis man laa paa en hylde i en lidt ekstra bred bogreol.

Turen til Guilin var fantastisk smuk, tiden gik med at kigge ud af vinduet og sige "se" og "se" og "SE!" efterhaanden som der dukkede flere og flere af de karakteristiske "Kina-bjerge" op.

Vi ankom til Guilin ved ni-tiden om aftenen. Det var varmt, moerkt og oesende regnvejr! Heldigvis var der ikke langt at gaa til vores hostel, hvor vi tjekkede ind i paa turens hidtil usleste vaerelse: En lillebitte hvid aeske med to senge + et squat-toilet, der samtidig gjorde det ud for afloeb til bruseren... men mere behoever man jo saadan set heller ikke.

Naeste dag skinnede solen. Vi spiste dejlige amerikanske pandekager til morgenmad og drog saa ud for at besoege "syv stjerner parken". Syv stjerner parken har vaeret park siden Sui dynastiet (aar 581-618). Parken var imponerende smuk, flere steder var der felter med op til tusind aar gamle skrifttegn skrevet/ridset paa klipperne. Vi fik oeje paa en lille pavillion hoejt oppe, som vi trods stadig oemme ben, vandrede op til. Paa vej derop moedte vi en abe og fra toppen var der en storslaaet udsigt over floden og flower bridge (se billeder).

I syv stjerner parken er der flere drypstenshuler. Vi besoegte en kaempe grotte med drypstensformationer oplyst i alle regnbuens farver. "Disco-grotten", som Thue har doebt den, var 800 meter dyb og meget facinerende synes isaer jeg.

Om aftenen tog vi ind til Guilins centrum og spiste paa restauranten Yiyuan Fandian, dejligt sted med dejlig og rolig atmosfaere. Det sidste er isaer svaert at finde i Kina, hvor folk som regl raaber og griner saa hoejt de overhovedet kan - isaer paa restaurant.

Paa vej til restauranten gik vi af flere gader med masser af restauranter og butikker. Mange af restauranterne har raavarerne staaende i bure og baljer ved gaden saa man kan pege paa det man har lyst til. Vi saa: skorpioner, andre insekter som jeg ikke ved hvad hedder, skildpadder, slanger, hoens, aender, jumfruhummere og naturligvis mange forskellige fisk. Vi har flere gange bestilt fisk, som vi har valgt levende i et akvarie og det er rigtig fint. Men en and... den ser ligesom saa soed og nuttet ud, at jeg ikke kan forestille mig at skulle faa lyst til at beordre den slaaet ihjel.

Dagen efter skulle vi til Yangshuo. Vi havde koebt billet til en kinesisk turistbaad. Kl. 8 blev vi hentet paa hostellet. Det hele var meget kinesisk: En lillebitte bus med flere mennesker end der var saeder. En kinesisk pige der talte nonstop i en skrattende mikrofon mens hun fingererede ved sit jadehalssmykke. 30 minutter senere naaede vi frem til en kaempe jade-biks og regnede ud at den lange skrattende monolog havde vaeret en lang salgstale. 40 minutters venten i skyggen af et trae uden for jade-hallen. Og saa en lille venlig kinesisk guide, der faktisk taler lidt engelsk. Han giver os vores billetter i haanden og foelger hele vejen ned og sikre sig at vi kommer med den rigtige baad.

Paa baaden er der nummererede saeder paa nederste etage, hvor vi bliver placeret ved et bord overfor en familie hvis (naturligvis kun ene) barn er en datter, som jeg gaetter paa er en 10-11 aar. Hun er tydeligvis sur paa sin far og hun opfoerer sit helt eget lille drama, startende med vrede, efterfulgt af graed og sluttende med glaede og forsoning. Vi fatter ikke en brik af hvad de siger, men kan saaden ca. konkludere at 11 aarige kinesiske piger nok ikke er saa forskellige fra 11 aarige danske piger.

Paa oeverste etage kan man staa paa daekket og nyde landskabet glide forbi. Undervejs kommer vi forbi beroemte klippeformationer med eksotiske navne som "ni heste" og "gammel mand holder oeje med loeve". Antallet af gaester paa daekket varierer alt efter hvor beroemte de klipper vi sejler forbi er. Thue og jeg tilbringer naesten hele turen paa daekket, vi synes det hele er fantastisk smukt. Kineserne er kun paa daekket naar vi sejler forbi noget beroemt, ellers sidder de nedenunder og sover. Den sidste del af turen har vi faktisk daekket for os selv. Undervejs moeder vi Jiang, som er ingenoerstuderende og rigtig god til engelsk. Han fortaeller om livet i Kina, om etbarns politikken og om hvilket pres et samfund, hvor foraeldre i alderdommen traditionelt er blevet forsoerget af deres boern, laegger paa unge maend som han selv, der naesten alle er eneboern. Han er fra en af de foerste "etbarns generationer" og faktisk har han en storesoester; man kan i nogle omraader forklarer ham, faa lov at faa to boern hvis det foerste er en pige. Efter 5 timers sejllads paa Lijiangfloden ankom vi til kajen i Yangshuo, hvor vi glaeder os til at cykle og sejle rundt mellem bjerge, rismarker og smaa landsbyer.