Med nattog fra Beijing ankom vi torsdag morgen til Xian, Kinas gamle hovedstad. Bymidten er omkranset af en 14km lang bymur fra 1300 tallet. Tiden har til gengaeld ikke staaet stille indenfor bymuren, hvor hojhuse fyldt med moderne modehuse, kontorer og restauranter taarner sig op. Vi boede paa et hyggeligt hostel lige op af bymuren med vaerelser omkring smaa gaardhaver.

Byens gamle moske ligger midt i et spaendende basarlignende marked, hvor vi fandt en rigtig god dumpling-restaurant. Dumplings er koed og/eller groentsager indpakket i smaa dejpakker der dampes eller lynsteges. Det gaar hurtigt, smager godt, man bestiller et lag af gangen og det er dejlig billigt. Sidste aften paa hostellet var der dumpling-party, hvor Marie forsoegte sig ud i den svaere foldekunst.

Vejret har igen vaeret rigtig godt, men om aftenen rullede et voldsomt regnskyl ind over byen, og vi loeb ud under paraplyer for at finde noget at spise. Vi fandt en restaurant med gang i den rundt om hjoernet, proppet med lokale. Det var en af den slags, hvor maden bliver tilberedt i wok direkte paa bordene som alle har indbygget kogeblus i midten. Endnu engang var menukortet kun paa kinesisk, saa vi trak istedet tjeneren hen til nabobordet og pegede paa det de fik som saa godt ud. De tre forretningsmaend ved nabobordet syntes det var maegtig skaegt og skaalede med os. Michelle og Fyl havde i forvejen laert os at "skaal!" hedder "ganbei!", men tilgengaeld ogsaa betyder at man bunder glasset. Det var der vi fandt ud af, hvorfor glassene er saa smaa :-) Og saa gaelder det om at ramme den andens glas lavere end sit eget som tegn paa respekt. Saa det ender gerne med at alle knalder glassene ned i bordet. De fik kylling, men tjeneren meldte pludselig, at de ikke havde mere kylling. Vi spurgte om lam, okse eller svin istedet, men det havde de pludselig heller ikke mere. Meget mystisk, isaer da manageren kom hen og skaendtes med tjeneren og meldte at nu havde de alligevel kylling. Maden viste sig at vaere ufattelig staerk, saa de havde nok bare proevet at skaane os. Naboerne syntes nu at vi var endnu mere underholdende med vores ildroede hoveder og kom over og boed os paa noget lokal braendevin. Vi sagde "ganbei!" og de raabte "Welcome to Xian!". Det blev de faktisk ved med at raabe og haelde op til os. Braendevinen hedder bai jiu, det er meget staerkt og krydret (Gammeld Dansk go home). Efter 6 omgange var de rykket over til vores bord, og havde forsoegt at forklare os om deres firma og Xians glorvaerdige fortid under Tang dynastiet.

Naeste dag tog vi uden for byen for at se terrakottakrigerne, som kineserne selv kalder for verdens 8. vidunder. Det er et mausoleum for Kinas foerste kejser, Qin Shihuang. Det var dengang almindeligt at en kejser blev begravet med alle sine soldater! Qin er istedet begravet med en hel haer af lersoldater i fuld stoerrelse. Selve kejsergraven staar endnu uroert, men man kan komme ind og se 3 udgravede gravhvaelvinge i naerheden. Det er et meget imponerende syn. Krigerne er utrolig detaljerede, alle krigerne er forskellige helt ned til overskaeg, toej og stoevler, saa man kan aflaese deres alder, rang osv. Udover krigerne er der ogsaa et vaeld af heste, stridsvogne og vaaben. Omraadet er enormt, i den stoerste af gravhvaelvingene staar 6000 soldater opstillet, klar til kamp. Det mest imponerende er alligevel alderen. Kejseren doede for 2200 aar siden, og krigerne staar der stadig.

Sidste dag i Xian tog vi en tur op paa bymuren. Den er fuldkommen restaureret, saa man kan cykle hele vejen rundt om byen paa et par timer. Desvaerre havde vi travlt med at naa toget til naeste maal paa rejsen, Chengdu.