Saa kan vi vist ikke komme laengere ned i gear. Vi har daset 8 dage paa Perhentian Islands ud for Malaysias nordkyst. Oeerne er forholdsvist uspolerede, fordi der hverken er lufthavn eller veje. Efter en del research valgte vi at bo paa den lille af de to oeer, Pulau Perhentian Kecil, paa Mira Beach hvor vi haabede paa at finde en hytte i vandkanten paa en stille, oede strand. Det fandt vi.

Med junglen i baggrunden bor vi i en lille simpel traehytte med altan lige ned til stranden, som vi deler med 7 andre hytter. Vi foeler os fuldstaendig isoleret fra verden udenfor, undtagen naar der af og til droener en speedbaad forbi stranden eller malaysisk militaer testflyver deres nye jetjagere over oeen. Den knap 100 meter lange halvmaaneformede strand er med sit fine hvide sand perfekt at bade ud fra. Ligesom paa Filippinerne kan man ikke vandre rundt om oeen langs stranden, den er afbrudt af klipper i hver side. Til gengaeld er der rigtig god snorkling lige ud for klipperne. Der er knap saa mange forskellige akvariefisk og koraller som paa Filippinerne, til gengaeld er der farvestraalendende kaempemuslinger, meget stoerre akvariefisk, svaerdfisk og Thue saa en stor haj lige ud for kysten den sidste dag. Personalet har fundet to baby havskildpadder, de var bange for at de ikke kunne klare sig selv paa havet, saa nu plasker de rundt i en aaben kummefryser i skyggen under et trae paa stranden. De er vaeldig soede, men har vist ikke saa mange chancer for at overleve.

Der er meget primitivt paa Mira Beach. De faelles toiletter og bad var, aehh, en udfordring. Der er kun stroem hver aften fra klokken 7. Det er nu heller ikke fordi vi savner det, og det er vaeldig hyggeligt at sidde paa altanen i lyset fra faklerne langs stranden om aftenen. Stranden vender mod vest, saa der er solnedgang over horisonten hver aften. De kan desvaerre ikke finde ud af at lave mad i restauranten, saa vi klamrer os til de faa gode retter der er. For at komme til en anden strand skal man enten sejle i speedbaad eller kaempe sig gennem junglen i  oeens indre ad smaa stier. Det proevede vi forleden dag, og efter en times vandring naaede vi oeens eneste by, en lille fiskerlandsby. Vi var hele tiden paa vagt efter monitor lizards, de halvstore fredsommelige oegler der bor her paa oeen. Der kravlede en krabat paa godt halvanden meter forbi hytten en af dagene. Der var ikke meget at komme efter i fiskerlandsbyen, hvor det vrimlede med faar overalt, men der var heldigvis en koebmand hvor vi kunne faa tanket op med snacks.

Det er vaeldig eventyragtigt med en jungle i baghaven, men det betyder altsaa ogsaa froeer paa toilettet, oegler paa stranden, krabber paa klipperne, kaempegekkoer i hytterne, egern i palmerne og flagermus i restauranten. Egernene er meget underholdende, selvom Marie blev noget gnaven da hun overraskede en af dem igang med at stjaele alle vores M&M's. Den var allerede naaet halvvejs ind under hytten da den blev taget paa fersk gerning, men da havde den alleredeaedt de fleste. Kaempegekkoerne er knap saa nuttede. Hver aften udfoerer Thue og gekkoen et lille ritual, hvor gekkoen proever at erobre hytten imens Thue proever at forsvare hytten med en lille kost.

Vi laver ikke meget andet end at drive den af med at ligge paa stranden, bade og snorkle, laese og skitsere paa nye fantastiske projekter og ideer, spise og drikke og ligge i haengekoejen paa altanen. Marie har klippet Thues haar og det gik rigtig godt, isaer taget i betragtning at hun kun havde en sloev hobbysaks og en halv kam at goere godt med. Sidste dag hyrede vi en lille speedbaad til at sejle os ud paa havet mellem de to oeer for at kigge efter havskildpadder. Skipper havde foerst misforstaaet det hele og sejlede os til en oede strand, Turtle Beach, men vi fik forklaret ham at det altsaa var "turtles" vi ville se, ikke sand. Han fik vendt baaden, fandt stedet og begyndte at spejde ud over vandet efter dem. 10 minutter efter pegede han ned i det 3-4meter dybe vand og sagde "jump if you see it". Thue med snorkeludstyr hoppede i og naaede at faa oeje paa havskildpadden, men det gjorde 6 snorkeldykkere fra en anden baad ogsaa og sekundet efter var vandet et stort virvar af baskende svoemmefoedder og skildpadden var vaek. Lidt efter var vi alene paa havet og skipper fik oeje paa 2 kaempestore havskildpadder lige under baaden. Forsigtigt hoppede vi begge to i vandet og svoemmede lige bag en af dem i godt ti minutter imens den langsomt kom op til overfladen og snappede efter luft. De graesser paa bunden, og det var en fantastisk oplevelse at foelge de store dyr med de enorme luffer drive gennem vandet som en anden dinosaur.

Vi havde hoert meget om malayernes reserverede temperament. De er soede og flinke, men ogsaa meget tilbageholdende og paa Mira Beach virkede det tit som om de var fuldstaendig ligeglade med at de havde gaester. Men ingen regel uden undtagelse. En af de ansatte havde set Marie klippe Thue og fik laant vores saks naeste dag. Vi forstod overhovedet ikke hvad han ville med den, men om aftenen kom han nyklippet tilbage med den. Han spurgte om vi kunne li' Bob Marley og lovede at han ville komme tilbage om aftenen. Vi var lidt forvirrede, han saa halvbarsk ud, med spejlsolbriller, lilla baret og en stor machete kniv i baeltet. Han kom tilbage om aftenen, introducerede sig som mr. Joe og gav sig til at sludre loes. Han kunne kun faa ord paa engelsk: friend, relax, Bob Marley, monkey juice, idea, me, monkey juice, Bob Marley, cool - men fik dem tilgengaeld sat sammen paa alle mulige maader. Efterhaanden gik det bedre og han viste os fotos fra han var barn og fra sine 5 aar i det malaysiske militaer. Der var billeder fra traeningen i junglen, de er altsaa benhaarde, det var ikke for boern.

Vejret har vaeret godt, det har vaeret overskyet et par dage og regnet nogle naetter og det er egentlig rigtig rart for her er meget meget varmt og solen skinner ret meget.