Bhaktapur er dalens tredje gamle hovedstad, kendt for sin fantastiske bøffelyoghurt. Byen er nænsomt restaureret med tysk hjælp og grundighed. Ved indgang til torvet skal alle turister derfor betale (dyr) entre til byen. Det var næsten som at købe billet til et trip til middelalderen. Det er langtfra et frilandsmuseum, byen er bare meget traditionel, hyggelig og stille hele centrum er lukket af for biler. Vi boede på et lille hyggeligt hotel midt i centrum med flot udsigt over byen fra tagterrassen. Det var klart vejr så vi kunne se sneklædte bjerge bag bakkerne. De lokale murere var i gang med at renovere hovedgaden da vi kom, rød tegl i sirligt sildebensmønster. Nepal har en tradition for smukt træskærerarbejde og overalt i byen er vinduespartierne utrolig detaljeret og finurligt udskåret. Byen er ligeså labyrintisk som Kathmandu og hver en lille afstikker fører ad små trange gyder til endnu et lille torv, hvor der tørres korn, chili eller lertøj, mændene ordner verdenssituationen, kvinderne poster vand og drengene flyver med drager. Næsten ligegyldig hvor man står i byen kan man få øje på en drage i luften. Byens hovedtorv, Durbar Square med smukke templer og kongepaladset, er næsten mennesketomt, her kommer kun turister og aber. Vi boede op af byens andet torv, Taumadi Tole, der også var tomt først på dagen, men havde forvandlet sig til en sydende markedsplads da vi kom tilbage efter turen ned ad hovedgaden. Et af templerne på torvet er lavet om til restaurant, hvor vi spiste aftensmad med udsigt til markedet. Soundtracket blev leveret af byens gamle mænd, der havde samlet sig foran torvets templer, hvor de spillede og sang. Ude af takt er kun et fattigt ord, de må have været stokdøve hele banden, det lød som en hel kattekennel i løbetid.