Efter endnu en nat i Manila floej vi i haab om bedre vejr til oeen Bohol, der ligger noget sydligere i oegruppen Visayas. Efter godt halvanden times flyvning landede vi i Tagbilaran i den mindste lufthavn vi endnu har set. Men der var da et lille hus. Bagved huset moedte vi endnu engang det Thue har doebt den Filippinske Transportmafia. Vi skulle finde ud paa Panglao Island lige syd for byen, men alle taxaer var sporloest forsvundet. Istedet var der en del suspekte folk, der gerne ville hjaelpe samt en haer af tricycles. Det endte med at en fyr lovede at koere os billigt hen til en taxa med taxameter. Der var sjovt nok ikke nogen taxa at finde, foer han fandt en nede ved havnen. Taxachauffoeren forlangte tilgengaeld at taxameteret blev ganget med 2! Det havde vi ikke lyst til at stoette, saa en helt tredje fyr endte med at overbevise os om at han sagtens kunne koere os over broen til Panglao og helt ud til Alona Beach paa sin tricycle. Det hele skyldes at alle kender alle, og de tjener alle penge som mellemled ved at lave aftaler med hinanden. Det er ok, men det betyder oftest overpris naar flinke folk vil hjaelpe en med transport eller overnatning. Det er ikke helt ok naar de saa finder paa historier om, at man skal koere bag paa deres motorcykel fordi der ikke koerer busser idag, eller at de hellere vil koere en til et andet hotel fordi det man vil hen til er "fully booked", og ingen af delene passer. De er alle soede og smilende, det er bare business.

Bohols smukkeste strande skulle ligge paa Panglao og den smukkeste strand skulle vaere Alona Beach, saa vi havde store forventninger. Vejret viste sig at vaere supergodt paa oeen, saa der havde vi heldigvis ramt plet. Det viste sig desvaerre ogsaa, at man ikke er saerlig alene paa Alona Beach. Vi havde naivt regnet med at kunne vaelge frit mellem pittoreske bambushytter i vandkanten til ingen penge her i lavsaesonen. Istedet fandt vi et en taet labyrint af smaa restauranter, hoteller, dykkershops og kiosker, ALT var "fully booked", dobbelt saa dyrt som guideboegerne havde lovet, og solen gik ned over en strand fuld af tang. Heldigvis gav en flok fra en af dykkerbutikkerne os en varm velkomst med tre runder gratis oel, imens de fortalte os om oeen og forklarede at tangen ville vaere vaek naeste morgen ved hoejvande. Vi endte med at indlogere os en nat paa Charlotte Resort i et vidunderligt vaerelse med balkon og havudsigt. Alt for dyrt, men vi synes vi havde fortjent det efter den foerste skuffelse ved moedet med Alona Beach.

Vi endte nu med at blive glade for stedet alligevel. Solen skinner, det lufter dejligt ved stranden og der er egentlig hyggeligt paa alle de smaa restauranter og barer ved strandkanten om aftenen. Det er ikke et diskodaskosted med larm og teenagere til udpumpning. Selvom der er mange steder er stranden ikke stoerre end man let moeder de samme folk, saa der gik ikke lang tid foer vi moedte Camilla og Morten fra Coco Beach igen. Det var rigtig hyggeligt og vi fik spist nogle gode middage sammen paa Oops Bar, hvor vi efterhaanden er blevet stamgaester. Om aftenen er der lys fra fiskerbaade hele vejen langs horisonten paa havet. Camilla og Morten havde allerede vaeret paa Bohol nogle dage, saa vi fik gode raad af dem om ture paa oeen og paa havet. Dag og nat arbejder massoererne paa stranden og Marie fik overtaget Camillas massoer, Mary, der hilser hjerteligt paa os hver gang vi gaar forbi og proever at overtale os til flere spaendende behandlinger.

Fra Charlotte Resort flyttede vi nogle minutters gang vaek fra stranden til Bananaland. Her har vi lejet et helt bambushus komplet med 4 dobbelsenge, koekken, bad og terrasse med haengekoeje for 108kr pr nat. Stedet er noget af en jungle saa der foelger ogsaa en del hoens, hunde, myg og gekkoer med. Hoensene er meget hyggelige men vi er ikke saa glade for kaempegekkoen der hver aften kravler rundt paa koekkenvaeggen.

Den helt store attraktion paa Panglao Island ligger under vandoverfladen. Havet omkring oeen er et sandt mekka for dykning og snorkling, og det er det de fleste turister kommer her for. I forgaars hyrede vi en baad og tog en heldagstur paa havet. Sejlturen startede allerede klokken 6, for man skal vaere tidligt paa faerde for at se delfiner. Det var en spaendende oplevelse at sejle ud paa aabent hav for at finde delfinerne i deres egne omgivelser. Vi havde naesten opgivet, men pludselig svoemmede delfinerne lystigt lige forbi baaden. Derfra sejlede vi til Balicasag, en lille oe der ikke syner af meget over vandoverfladen. Nedenunder er synet tilgengaeld ret fantastisk. Man kan snorkle direkte fra kysten, oeen er omgivet af et smukt koralrev faa meter nede fyldt med soestjerner, koraller og akvariefisk i alle farver og former. Knap 50 meter ude afbrydes koralrevet af en fuldstaendig lodret vaeg der gaar mindst 40 meter ned. Det giver et sug i maven at svoemme "ud over kanten". Af og til kan man se store fisk komme op fra dybet for at kigge, og dykkerne kan se havskildpadder laengere nede. Efter at have snorklet rundt 4 forskellige steder spiste vi frokost paa oeens resort og sejlede videre til oen Puntod, eller "Virgin Island". Den lille idylliske palmeoe er 300meter lang og ubeboet. Til gengaeld var der ingen strand, men skipperen forklarede at oeens lange halvmaaneformede spids under vandet ville blive til strand ved lavvande efter et par timer. Vi gik en tur rundt om oeen imens og fandt ud af at vi ikke var helt alene, et par fiskere havde lagt deres smaa bangkaer til paa den anden side. Da vi naaede tilbage var stranden efterhaanden begyndt at dukke op, det var en meget underlig oplevelse, og til sidst kunne vi gaa en halv kilometer ud af sandtangen for at staa midt i havet og kigge tilbage paa oeen. Skipper sendte baadsdrengen ud og snorkle efter et eller andet og imens fandt vi en stor soestjerne som han tog op, vendte bunden i vejret paa og forklarede os hvordan fungerer. Hver af de 5 arme har aabenbart en mund for enden og foedderne er tusindvis af smaa sugekopper paa undersiden. Baadsdrengen vendte tilbage fra vandet med en plasticpose fuld af nogle underlige levende kaktusagtige kuglevaesner som skipper kaldte for "medicine food", de skulle have et hoejt indhold af kalcium. Herefter gik turen tilbage til Alona Beach. Baaden er ikke saerlig stor, men det var boelgerne paa havet til gengaeld! Skipper var ret dygtig til naermest at surfe paa de enorme boelger, men det giver altsaa noget af et sug i maven naar man kigger 4 meter ned i boelgedalen fra toppen af boelgen hvor halvdelen af baaden rager ud over kanten. Men vi kom sikkert i havn, det farligste hernede er egentlig solen, der er ret kraftig selv i skyggen paa en overskyet dag.

Vejret er skiftet de seneste dage, det har vaeret lidt overskyet, har givet et enkelt regnskyl og baadene er forsvundet fra havet. Held i uheld har det givet os en undskyldning for at sidde her paa netcafeen med aircondition sendt fra himlen. Fra "fully booked" er stranden nu naermest helt forladt, og alle Filippinerne sidder trist og venter paa noget business. Imorgen er vores sidste hele dag paa Bohol og vi regner med at tage en tur ind paa oeen, hvor man kan se vandfald og spoegelsesaber, sejle ind i junglen, og se Chocolate Hills som er over 1200 ens fuldstaendig koniske bakker, der om efteraaret skulle ligne det rene Tobleroneland.