Fra Hong Kong floej vi til Fillipinernes hovedstad Manila. Her tilbragte vi en enkelt dag inden turen gik videre til CoCo beach paa oeen Mindoro. Allerede kl. 6.40 om morgenen bleve vi hentet af ”Coco Express” som koerte os den 3 timers tur til byen Batangas. Her havde de lavet er sindigt system med smaa planker til at gaa paa fra den ene baad til den naeste baad til den naaste... Vi naaede ud til den baad der stod CoCo paa. Efter ca. halvlanden times sejltur naade vi den nodrlige del af Mindoro, hvor CoCo beach ligger. Den store CoCo baad stoppede ude paa vandet, hvor en mindre baad kom og samlede os op. I den lille baad faldt vi i snak med Birgit og Soeren. Birgit og Soeren arbejder med salg af hudplejeprodukter og Birgit havde netop paabegyndt et 4 maaneders ophold i Manila for at starte business op hernede. Soeren skulle blot vare her i et par uger. De tog til CoCo for lige at faa et par dage ude af storbyen.

Paa CoCo blev vi modtaget med sang, paerlekaader og friske kokosnoedder som velkomstdrinks. CoCo Beach Island Resort er danskejet, saa det var lidt af kulturchok for os pludselig at vaere et sted hvor halvdelen af gaesterne var danske, efter vi faktisk ikke havde hoert en dansk roest siden vi forlod Beijing. Paa CoCo boede vi i vores egen lille bambushytte, den laa lidt opp ad bjergsiden og havde egen terrasse med havudsigt. I vores hytte stiftede vi de foerste bekendskaber med gekkoer, de er som regl ca. 10 cm. lange og ligner smaa oegler og saa har de en meget karakteristisk lyd. Vi syntes CoCo var enormt luxserioest: Paa vores terrasse var der en snor og hvis vi trak i den ringede der en klokke hos vores service-familie, saa kom en af dem straks springende og spurgte hvad vi oenskede, der var to svoemmingpools med poolbars – den ene; ”Silence Pool” var der ikke andre end os der brugte, saa efterhaanden sagde bartenderen ”wellcome to your pool” naar vi kom derop. Ved den anden pool, hvor der ikke var stille, men derimod saadan noget boerne lege-halloej og baade bar og restaurant. Der var der massere af danskere, dem faldt vi selvfoelgelig nemt i snak med og det var saamaend vaeldig hyggeligt.

Den foerste dag paa CoCo gik med at inlogere os, spise frokost ved poolen hvorefter vi lod os lokke af happyhour og drak farvestraalende drinks – de kender vist ikke til de der 2 cl. sprut-maalebaegre hernede, saa der skal ikke saa mange drinks til... Om aftenen var der grillaften. Det var et hit! For selvom vi er vilde med asiatisk wokmad, var saadan et par okseboeffer da slet ikke af vejen efter saa lang tid uden.

CoCo Beach Resort sender hver morgen sin baad afsted mod en af de andre oeer, saa kan gaesterne gratis tage med for at snorkle eller bare besoege en anden strand. Det benyttede vi os af paa andendagen hvor vi lejede snorkeludstyr og sejlede afsted mod Long Beach. Her lagde baaden til og vi svoemmede ud for at se paa koraller og fisk. Det var vaeldig flot; korallerne shangerede i lilla, roedlige, beige og blaalige farver, der var knaldblaa soestjerner og massere af smaa farvestraalende fisk. Thue syntes det var maegtig sjovt, men Marie var ikke saa vild med det. Dels fordi hun ikke kan lide at komme til at roere ved koraller og det er naermest umuligt at undgaa naar man snorker fra stranden, for korallerne starter allerede ved en halv meters dybde og dem skal man jo henover foer man kommer ud paa det dybe, hvor man kan kigge uden at komme i beroering med noget. Da vi saa var kommet derud, svoemmede vi ind i en hel masse smaa brandmaend, Thue syntes ikke han kunne maerke noget saerligt og blev lidt forvirret over hvorfor Marie pludselig fik saa travlt med at komme ind, naar nu vi endelig var kommet ud. Marie syntes det gjorde rigtig ondt med de brandmaend og fik fik roede pletter paa huden, saa der er aabentbart forskel paa hvor tykhudede vi er. Marie brugte resten af formiddagen paa stranden, hvor hun snakkede med baadmanden, der fortalte om sin familie og livet paa Fillipinerne, hvilket hun bestemt syntes var bedre selskab end koraller i selskab med brandmaend. Thue snorklede og snorklede til 5 min. foer baaden skulle tilbage og syntes det var maegtigt. Tilbage paa CoCo noed vi solen og afproevede jacuzzien ved ”Silence Pool”. Senere forsoegte vi os med at snorkle ud for CoCo Beach. Det var desvaerre ingen succes, for vinden vendte saadan at der var boelger paa den side og de hvirvlede sand op i vandet, saa vi kunne ingenting se.

Dagen efter spiste vi morgenmad sammen med Birgit og Soeren, som har rejst en masse i Thailand - saa meget at de har vaeret taet paa at bosaette sig der. De kom med en masse gode anbefalinger og fortaellinger fra Thailand. Om eftermiddagen gik vi af en lille sti ind gennem palmeplantage, over en haengebro, der saa meget hjemmelavet ud, og videre ad sma stier til vi naaede vejen der foerer til den lille by Sabang. CoCo Beach Island Resort ligger helt isoleret; man kan kun komme dertil via stranden eller den lille sti. Undervejs moedte vi den del boern i skoleuniform paa vej hjem fra skole, vi saa de lokales huse, som i de fleste lilfaelde bare var lidt bambusflet med et bliktag over. I Sabang var et par dykkerforretninger, restauranter og resorts til turisterne. Paa stranden moedte vi Birgit og Soeren, der havde faaet samme ide med at tage ind til den lille by. Det var ved at blive aften, saa vi blev enige om at finde et sted at spise sammen. Vi fandt en restaurant paa 1. sal med terrasse ud over stranden ved Small Laguna Beach. Det blev en vaeldig hyggelig aften. Da vi skulle tilbage til CoCo var det blevet meget moerkt, saa turen ad den lille sti var udelukket. Vi gik langs stranden for at finde en baad der ville vaere vores taxa, det var selt ikke saa nemt at finde som vi havde regnet med, men det endte da med at vi fik spurgt en dame i en dykkerforretning, som efter lidt tid kom tilbage med en noget soevndrukken fyr. Joo, han havde da en baad og kunne da godt sejle os tilbage til CoCo, men om natten skulle de vaere to, saa han skulle lige finde sin makker. Den regel med at de skal vaere to er en god regel, for undervejs moedte vi natdykkere; vores styrmand slukkede motoren og makkeren, der stod i stevnen og holdt udkig raabte ”uh uhh” og slog i vandet med en stav indtil dykkerene blev opmaerksomme paa baadens tilstedevaerelse. Det ser meget sjovt ud naar der pludselig saadan kommer en lommelygte svoemmende afsted dybt nede i det moerke vand.

Den naeste dag, som var vores sidste paa CoCo, proevede igen lykken med tage ud for at snorkle fra CoCos baad. Da vi skulle afsted var vi de eneste i baaden, saa vi spurgte baadmanden om vi kunne tage et sted hen hvor vandet var dybt og snorkle fra baaden. Det kunnne vi i hvert fald og han foreslog at vi tog derhen hvor der var kaempe-muslinger, det ville vi rigtig gerne, for det havde nogle af de andre danskere ogsaa fortalt os om skulle vaere vaeldig flot. Lige inden baaden skulle sejle kom der en aeldre engelsk herre og hans unge fillipinske kaereste, som ogsaa gerne ville ud og snorkle. De her gamle europaeiske maend, der lige snupper en ferie paa en dejlig strand med en ung fillipinsk skoenhed, ser man ikke mange af, men omvendt er der altid lige et par eller to alle vegne – og det er rigtig traels at se paa! Hende har havde vi isaer ondt af fordi hun helt tydeligt ikke var spor tryg ved at skulle snorkle, men naar han ville... Selve snorklingen var rigtig god her. Vi var to forskellige steder begge inde i bugten ved Purto Galera. Det foerste sted var der en skraent med mange forskellige koraller, mange forskellige fisk og de kaempestore muslinger; de er ca. en meter lange, helt sorte uden paa og knald-lilla indeni. Det andet sted var det som en slags have med koraller, igen mange, mange smaa farvestraalende fiskog soepindsvin med lange sorte pigge. Til sidst blaeste det pludselig op og det var ikke saa sjovt, for Marie naede ikke op i baaden foer den var drevet ind over korallerne, hvor det var rigtig lavt. Der turde hun ikke svoemme ind paa grund af soepindsvinene. Baadmanden kaempede og kaempede med at stage baaden ud til hende og det lukkedes da ogsaa til sidst. Resten af dagen var vejret virkelig daarligt; hvor det foer havde vaeret en bounty strand med solskin og enkelte forbigaaende regnbyer, var det nu blaesevejr og oesregnvejr. Fordi det var vores sidste aften paa CoCo besluttede vi at vi ville op og spise i CoCos fine restaurant og spise om aftenen. Tilfaeldigvis havde en del af de andre danskere ogsaa bestilt bord paa den fine restaurant netop den aften. Den fine restaurant ligger oppe i et taarn, der drejer rundt mens der serveres. Saa da vi kom derop havde de daekket op til et stort langbord med udelukkende danskere, det var ret komisk. Det blev en sjov og hyggelig aften, der var naesten ingen andre gaester paa CoCo den dag, saa resortets band kom og sang og spillede for os under stort set hele middagen, de gaar ellers rundt hver aften mellem restauranterne og de to barer og spiller et par numre hvert sted. Fordi der er saa mange danske gaester paa CoCo havde de oven i koebet laert at spille Kim Larsen, det var meget sjovt selvom det altsaa virker lidt aandsvagt at rejse om paa den anden side af jorden for at sidde og hoere ”Susan himmelblaa” med fillipinsk accent.

Blandt gaesterne var Soeren og Mathias, far og soen paa 11 aar, der holdt 3 ugers ferie paa Fillipinerne, nu havde de tre dage tilbage, hvor de egentlig havde planlagt at vaere i Manila, men da Manila ikke er den hyggeligste by valgte de at aendre det til to dage paa Talipanan Beach og en dag i Manila istedet. Vi ville ogsaa gerne til Talipanan Beach saa vi sluttede os til dem. Inden CoCo havde Soeren og Matias vaeret paa Pandan Island, hvor de havde haft nogle ret vilde oplevelser med at svoemme sammen med havskilpadder og var blevet forsoegt renset af rensefisk som troede at Soeren og Mathias var havskilpadder. Det loed ret syret(!) og vi overvejede kraftigt at tage til Pandan Island, men det maa blive paa naeste tur til Filippinerne. Meget taet paa Talipanan Beach ligger der et sted, der hedder Stairway. Det er et dansk projekt for gadeboern fra Manila. Har kan gadeboernene komme paa et 10 maaneders ophold, hvor Stairway gennem sport, musik og teater forsoeger at give boernene lidt glaede i livet og at vise dem en anden vej at gaa, end at sniffe lim og leve paa gaden. Her har vores overbo Henrik arbejdet i et halvt aar og det sted ville vi gerne besoege.

Naeste morgen pakkede vi vores ting og sejlede ved 11-12 tiden til Purto Galera sammen med Soeren og Mathias. Fra Port Galera havde vi taenkt os at tage en lokal jeepney til Talipanan Beach. Da baaden lagde til kom der straks en masse unge drenge og snuppede vores baggage, og begyndte at vandre afsted med den. Thue og Soeren havde travlt med at betale baadmanden, saa Marie fulgte efter baggage-drengene, de laessede lystigt baggagen ombord paa nogle tricycles. Marie forsoegte at stoppe dem og sige ”nej, nej – vi vil ikke med tricycle vi vil med jeepney” og pludselig var hun omringet af 20 tricycle-drenge der alle sagde i munden paa hinanden ”no jeepney - tricycle, tricycle, tricycle! Good price for you mam”. Endelig kom de andre, vi kiggede lidt raadvilde paa hinanden og paa de smaa tricycles. Der var ikke nogen jeepney at see, tricyclerne var ret billige, saa vi blev enige om at vi vel godt kunne mase os ned i to tricycles, hvis de kunne binde baggagen fast paa taget, det kunne de godt og afsted det gik med os i en tricycle og Soeren og Matias i en anden. En tricycle er en knallert med sidevogn, i sidevognen kan man godt lige mase sig to ind eller ogsaa kan den ene sidde bag paa knallerten. Paa Talipanan Beach skulle Soren og Matias bo paa noget der hed ”Bamboo House” saa vi tog med derhen i haab om at de ogsaa havde et vaerelse ledigt til os. Da vi naermede os Talipanan Beach drejede tricyclerne ned ad en sidegrusvej, naaede et godt stykke der ned af og saa var vejen oversvoemmet. Om igen og ned ad en anden vej – den var ogsaa oversvoemmet. Saa var der jo ikke saa meget andet at goere end at staa af og gaa gennem vandet og videre langs stranden. Vi vidste ikke hvor langt der var til Bamboo House, heldigvis var de ikke frygtelig langt. Bambus House var et vaeldig hyggeligt stort hus fuldstaendig bygget i bambus. Vi kunne vaelge mellem alle vaerelserne, for vi var de eneste gaester. Faktisk havde vi indtryk af at vi var de eneste gaester paa hele Talipanan Beach. Vores vaerter i Bamboo House tog straks til markedet nu hvor de havde faaet kunder i butikken, saa ogsaa vi kunne koebe mad hos dem, men indtil de havde vaeret paa markedet maette de henvise os til den italienske restaurant lidt laengere henne ad stranden. Vi begav os hen ad den fuldstaendig oede strand og pludselig for enden af stranden, laa der faktisk en italiensk restaurant – aaben og med fuld bemanding... Her fik vi frisk tun i tomat og Mathias fik en aegte italiensk pizza. I de her dage passerede en tyfon Filippinerne. Det gav noget blandet vejr og nogle vaeldig store boelger paa Talipanan Beach. Vi badede i kaempebolgerne og havde det enormt sjovt med det. Senere begav vi os paa vej mod Stairway, som vi alle 4 gerne ville see. Da vi naaede dertil moedte vi en soed dame paa kontoret, hun fortalte at Lasse, den danske leder var nede paa stranden sammen med boernene og tilboed at foelge os derned. Lasse fortalte os om de forskellige projekter de laver paa Stairway, dels med de gadeboern der bor paa Stairway og dels i form af oplysningsarbejde for at bekaempe udnyttelse og sexuel misbrug af boern. Vi aftalte med Lasse at vi skulle komme igen dagen efter, hvor han ville aftale med en laerer, Rodeline, at hun skulle vise os rundt, da han selv sad i moede hele dagen. Vi gik langs stranden hjem, her fik vi os endnu et par dukkerter i boelgerne inden vi naede tilbage spiste aftensmad i Bambo House.

Dagen efter blev dagen hvor vi fik proevet krafter med boelgernes styrke. Morgenmad og saa en tur i boelgerne. Mathias havde luret de lokale boerns teknik med at dykke igennem boelgen naar den knaekker, saa han naaede hurtigt ud paa den anden side af brandingen og morede sig vaeldigt. Marie kiggede lidt bekymret paa kaempeboelgerne, som var blevet stoerre end dagen forinden, og kunne ikke rigtig beslutte sig til om hun ville i. Thue naaede halvt ud foer han blev ramt af brandingen fra en kaempeboelge, der kastede ham omkuld og slaebte ham paa ryggen en 10-20 meter langs bunden og efterlod ham noget forslaaet oppe paa stranden igen. Thue havde faaet en ordentlig hudafskrabning paa ryggen og vi gik op paa vaerelset for at rense den. Da vi kom ned igen havde det ogsaa lykkedes boelgerne at koere selv vandhunden Mathias traet og han havde faaet sig noget af en forskraekkelse, da han ikke foelte han havde kraefter til at komme ind igen – heldigvis ikke vaerre end at han var klar paa endnu en badetur nogle timer senere. Vores besoeg paa Stairway var meget spaendende. Vi saa hvordan boernene lever der, hoerte lidt om deres baggrund og saa en af de tegnefilm Stairway har lavet, for at oplyse om problemerne med seksuel misbrug af boern. Manila er virkelig er soergelig by at vaere fattig i. Bare paa lossepladsen i Manila anslaaes det, at der lever omkring 20.000 mennesker, saa der er ogsaa masser af boern. Stairway kan tilbyde op til 20 drenge af gangen et 10 maaneders frirum og en chance for at proeve at aendre deres liv. Vi synes Stairway laver et meget idealistisk og beundringsvaerdigt stykke arbejde. Der findes en dansk organisation, Stairway Denmark, der er oprettet for at stoette Stairways arbejde. Det koster 150 kr. at blive medlem af Stairway Denmark, saa hermed en lille opfordring: http://www.stairwaydanmark.dk/ Paa vej tilbage langs stranden fra Stairway hoppede Matias, Soeren og Marie i boelgerne et sted hvor der var en masse lokale der ogsaa badede. Da vi gik ud, var boelgerne ikke saa store, men det blev de!! Soeren og Matias forsoegte at komme ind og drev ned ad stranden. Marie forsoegte at komme ud for ikke at ende i braendigen, det mislykkedes og hun blev hvirvlet ganske ufrivilligt rundt i saltemontaler under vandet. Boelgerne gik en vej: ind paa stranden, saa det kom vi ogsaa alle tre - og heldigvis alle uden skrammer. Dagen efter gik turen foerst tilbage til CoCo og saa med ”CoCo Ekspress” tilbage til Manila. Det var to virkelig dejlige dage vi havde paa Talipanen Beach sammen med Soeren og Matias.