5 dages trekkingtur til Umphang - det nordvestlige Thailand.
Foerste dag startede foerst kl. 20 med at vi blev laesset ind i en saakaldt sovebus, der skulle koere os fra Bangkok til Mae Sot. "Vi" vil sige, Per, Marianne, Thomas, Kristian og os to. Vi havde alle 6 troet at vi havde koebt en tur med en bus med senge i, saa vi blev noget skuffede over bussen hvor man, som guiden forklarede, jo kunne laene saederne tilbage - hurra!

Vi naede til Mae Sot hvor Mr. Lar tog imod os med tilbud om et par timer mere paa oejet i hans guest house. Derefter gik formiddagen med en tur til markedet paa graensen til Burma. Her loeb burmeserene bogstaveligt talt rundt paa graensehegnet og solgte billige cigaretter. Efter frokost steg vi ombord paa den lokale offentlige halvaabne ladvogn "songthaew" og koerte 4 timer gennem 1219 naalesving i bjergene til vi (endelig) naede Umphang.

Tidligt naeste morgen gik turen foerst forbi en lille butik, der solgte
gummistoevler, hvilket vi meget fik anbefalet at tage paa til turen, men vi holdt stand og insisterede paa vores vandrestoevler, hvilket vi var meget glade for sidenhen. Derefter hoppede vi i gummi-baaede og sejlede en meget smuk tur ned ad floden Mae Klong.

Baadene lagde til i en grotte langs floden og efter dejlig frokost, der var pakket noget saa nysseligt ind i palmeblade, fortsatte tures 10 km gennem junglen til fods. I begyndelsen havde vi solskin, men stien var vaad og MEGET mudret. Det godt at vandrestoevler er vandtaette, saa de store problemer gav det egentlig ikke. Senere fik vi nogle regnbyer og det var selvfoelgelig aergerligt fordi junglen er paenest i solskin, men det var rart fordi det saa ikke var saa varmt at gaa. Efter cirka fire timers trekking op ad bakke(!) naede vi Wildlife Sanctuary lejrplads, her sov vi i telte. Da det var lavsaeson var der meget faa telte paa lejrpladsen. De telte der var blev slaaet op under et halvtag. Det var meget godt for det regnede rigtig meget om natten, men saa var det heldigvis ogsaa slut med det.

Naeste dag gik vi hen til det naerliggende vandfald Tee Loi Su, der er Sydøstasiens største. Det var meget flot! Det var rigtig meget vand i vandfaldet fordi vi kom i regntiden, det var meget imponerende. Vi badede i en af de naturlige pools, det var vaeldig sjovt, men man skulle passe paa man ikke blev skyllet med vandmasserne ud over kanten til den naeste pool og den naeste og den naeste...

Om eftermiddagen gik vi igen 10 km gennem regnskoven. Det var en meget flot tur og noget nemmere end dagen forinden, fordi det her ikke gik op ad bakke. Sidst paa dagen naede vi Karen landsbyen Ko Tha, her overnattede vi i et traditionelt pælehus bygget af teaktræ og bambus. I landsbyen holdt de "store-slagte-dag" saa der var en vaeldig festlig stemning. Vi besogte en af familie, der udover os havde besoeg af godt 20 naboer, som alle spiste sammen i anledning af at de havde slagtet svin. Vi blev budt paa "happy water" - (en slags snaps lavet paa ris) og baade raat og tilberedt koed, som vi godt nok var lidt beklemte ved at spise. Det var dog saa vanvittig staerkt, at vi blev enige om at enhver bakterie maette vaere blevet drabt af chili - eller af happy water.

Den sidste dag stod der elefantridning paa programmet. Det var landsbybeboerne der havde elefanterne, som egentlig var deres arbejdselefanter. Elefanterne har saa en lille bibeskaeftigelse med at fragte turister gennem junglen. Om morgenen stod tre elefanter klar med fragtkurve paa ryggen. Vores tasker blev lagt ned i bunden af kurven og saa to personer ovenpaa i hver. Vi havde troet at saadan noget turist-elefant-halloej sikkert var meget stille og roligt - men nej: op og ned af stejle mudderskrente i junglen i en fragtkurv, der var alt andet end numseformet! Marie var til at starte med doeden naer af skraek, for der er virkelig langt ned fra saadan en kaempe, der skoejter rundt i mudder til elefantknaeene. Efter den foerste times tid, hvor elefanten baade havde bragt os gennem floden og op og ned ad de div. skraenter uden den hverken var vaeltet, puffet os ned eller i det hele taget gjort andet, end at sproejte lidt mudder op paa os med sin snabel, fik vi mere tillid til at den nok skulle fragte os sikkert i maal. Den levede op til forventningerne og de naeste par timer noed vi at ride gennem junglen hoejt til vejrs. Det var en fantastisk oplevelse og man ser virkelig nogle helt andre ting, naar man sidder deroppe under traekronerne sammenlignet med naar man gaar paa jorden.

Efter elefanterne havde sat os af, blev de belaesset med ris og andre fornoedenhedder til landsbybeboerne, man kan kun komme til landsbyen til fods eller paa elefant. Vi krydsede floden i gummibaad. Paa den anden side blev vi hentet og koert tilbage til Umphang, hvor vi spiste frokost. Derefter gik turen igen med "songthaew" gennem 1219 naalesving til Mae Sot, hvor vi endnu en gang indlogerede os hos Mr. Lar.

Alt i alt var det en rigtig god tur, hvor vi baade kom taet paa naturen og paa den del af Thailands befolkning, der lever som isolerede stammesamfund under meget primitive forhold. Vi havde det hyggeligt og sjovt med vores rejsefaeller; Per og Marianne som vi sagde farvel til i Mae Sot hvorfra de tog tilbage til Bangkok og Thomas og Kristian, som vi fulgtes med videre til Chang Mai.