Ubud er en rigtig spaendende by med butikker paa samtlige gader med malerier, smykker og andet kunstnerisk halloej. Det ville faa enhver mand i et forhold til rive sig i haaret og hurtigt gemme sin pung fra sin kone.

Jeg startede med at vaere lidt kulturel og gik paa museum. Et stort musuem i et en ret stor flot park. Det var egentlig meget spaendende, men det er som om an man enten virker alt for intellektuel eller som en spade naar man gaar rundt alene paa et musem. Saa jeg proevede at ligne den intellektuelle og stod og kloede mig i mit ikke eksisterende skaeg og kiggede paa malerierne. Kunne dog godt se at  den tysk/balinesiske Walter Spies er en glimerende maler.

To aftner med Balinesisk dans har jeg ogsaa oplevet. Det er meget flot og samtidig meget uhyggeligt. De har nogen store meget skraemmende masker paa nogen gange, og de spiller noget gyser-musik samtidig med at de raaber noget meget uforstaende indonesisk. Det er underholdende at se paa, men efter to aftner foeler man at man har set det hele.

Da jeg gerne ville se nogen rigtige rismarker, lejede jeg en cykel og spurgte en lokal hvilken vej jeg skulle cykle. Han pegede i en retning og sagde noget med at der var lidt langt paa cykel. PSSST! Saa langt kunne det heller ikke vaere. Tjoohh... det kunne det godt. Der var over 10 km og det lyder ikke i sig selv saa hardt, men naar det er i 30 graders braendende varme og op ad bjerge... Saa kan man godt forstaa at cykelryttere synes at dopping er nice. Stor frokost, tre gode nye venner og en sindsyg flot udsigt gjorde turen det hele vaerd. I kan se rismarkerne paa billederne.

River-rafting! Yeah. Det var sgu skaegt. To timer ned af en flod, igennem regnskov, forbi bjerge, ind underv andfald og udover  et 4 meters vandfald. Det var sgu sjovt! To Japanere sad i min baad og skraeg meget af vejen. Tinitus!

En lokal fyr satte sig ned og snakkede med mig da jeg saa paa de lokale drenge traene fodbold. Han spurgte lidt indtil mig og spurgte om jeg ville se et Balinesisk bryllup. Det ville jeg da gerne og tog med ham ud til hans landsby hvor jeg skulle have sarrong og ting paa hovedet. Det var fra klokken 11-21, saa det var ikke noget det var overstaet saadaan i nogenlunde tid. Det var en oplevelse. Var med til alt de gjorde. Drak holy water, bedte, drak arac, var med til selve vigelsen og spiste middag med alle gaesterne. Gratis. Den gaestfrihed ser man ikke overalt.

Nu gaar turen tilbage til den mest turistede del af Bali. Kuta. Jeg skal begynde at bevaege mig hen mod lufthavnen igen da jeg skal flyve til Thailand paa fredag. Jeg moedte en fyr som arbejder paa et homestay i Kuta og han snakkede om at jeg maatte laane hans surf-board og laere mig at surfe og maaske ogsaa vise mig et diskotek eller to. Nu maa vi se hvad det bliver til, men jeg tager i hvert fald til Kuta idag og skal vaere der til fredag.